BEGREBET "PROPRIETÆR" OPSTOD FØRST EFTER ENEVÆLDENS INDFØRELSE I 1661. FØR DEN TID SKELNEDE MAN SKARPT MELLEM DEN SKATTEFRIE JORD, DER BLEV DREVET AF ADELEN ELLER KIRKEN, OG DEN SKATTEPLIGTIGE JORD, DER BLEV DREVET AF BØNDERNE. ADELEN HAVDE ENERET TIL AT KØBE OG ARVE DEN SKATTEFRIE JORD. EFTER 1661 BLEV DET OGSÅ MULIGT FOR VELSTÅENDE BORGERE FRA BYERNE AT KØBE OG EJE DEN TIDLIGERE SKATTEFRIE, ADELIGE JORD. SENERE BLEV DET SAMME MULIGT FOR VELSTÅENDE STUDEHANDLERE OG ANDRE TIDLIGERE BØNDER. HERMED OPSTOD DER EN GRUPPE BORGERLIGE LANDMÆND, DER HVERKEN TILHØRE ADELEN ELLER BONDESTANDEN.

EN PROPRIETÆRGÅRD ER MINDRE END ET GODS (24 tønder hartkorn eller mere) OG STØRRE END EN BONDEGÅRD (under 12 tønder hartkorn).